SPS VolleyLigaen: Aarhus Volleyball Vs. Lyngby Volley – Kvalifikation Damer – LIVE – Søndag den 22. April kl. 15.00
Det er med stor spænding og fornøjelse, at Spot på Sport i samarbejde med Aarhus Volleyball og Koch-Biler.dk kan invitere vore seere på dramatik fra volley ligaens kvalifikationsspil, der samtidig er sæsonens sidste og afgørende kamp for de involverede hold.
Af: Mette Husted
Du kan altså se frem til en sidste fight i kvalifikationen til den danske volleyball liga, som har været en blandet omgang for Aarhus Volleyballs damer, men der er ikke tale om, at lægge sig ned i overgivelse.
Lyngby Volley er som alle andre hold i kvalifikationen til at tale med, der trods AAVs svingende resultater, må forvente kamp til stegen i den gl. stadionhal i Aarhus.
AAV er på papiret et relativt nyt hold, men holdet består af en blanding mellem erfaring og nye talenter. Holdets mest iøjnefaldende spiller er Louise Hoppe Rasmussen, der er tilbage i dansk top volleyball efter en længere pause, og hendes erfaring og tidligere medalje høst for andre klubber, har haft stor betydning for holdet gennem hele sæsonen.
Det har dog ikke været en lutter “dans på roser” for AAVs damer, der undervejs i turneringen har mødt flere udfordringer, bl.a. i form af spillerafgang, men målet er det samme, at blive i den bedste række.
Målsætningen er ikke overraskende den samme hos dagens modstander fra Lyngby Volley. Klubben har tidligere vist flotte resultater i volly ligaen, men har i de seneste sæsoner kæmpet hårdt for at holde fast. De har ligesom AAV haft en del ændringer i holdsammensætningen, som naturligvis har haft stor betydning for holdets resultater.
Uanset hvad tabellen siger om de to hold på forhånd, så må der forventes et tæt opgør om de sidste point i kvalifikationsspillet.
Kan du ikke selv være tilstede i den gl. stadionhal i Aarhus, så kan du følge hele opgøret LIVE på www.SPSTV.dk, som vore to kommentatore vil lede dig godt igennem. Se med fra kl. 14:55!



